Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik, hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Herunder kan du vælge cookies til eller fra.

  • 30 dages returret
  • 1-3 dages levering
  • Samme indfarvning
  • Fri fragt over 499 kr.
  • Afhent i butikken

Næste afsendelsesdag er d. 4. jan.

PetiteKnit Moby Sweater Man (Papirudgave)

PetiteKnit Moby Sweater Man (Papirudgave)

Varenummer:
PK2099
Leveringstid:
Lev. 1-3 dage
Lager:
 3 stk(s) på lager

Moby Sweater Man strikkes oppefra og ned med struktur- og snoningsstrik. Først strikkes ryggen, der formes med vendepinde for at danne skulderhældning. Derefter samles der masker op til skuldrene, der samles foran til forstykket. Forstykke og ryg samles under ærmegabet og danner kroppen, som strikkes lige ned. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde eller med Magic Loop-teknik. Der strikkes ribkant i halsen, der ombukkes og strikkes ned.

Lav en strikkeprøve for at tjekke, hvilken pindestørrelse du skal bruge for at ramme strikkefastheden – bemærk, at dette kan variere fra garn til garn. Vær opmærksom på at vaske strikkeprøven, da strukturstrik kan vokse ved vask.

Størrelsesguide

Moby Sweater Man bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 10-15 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 86-91 (91-96) 96-101 (101-107) 107-113 (113-119) 119-124 (124-132) 132-144 cm. Målene på den færdige sweater er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe bedst. Hvis du fx måler 103 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på kroppen), bør du strikke en str. L. En sweater i str. L har overvidden 118 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 15 cm.

Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL

Sweaterens overvidde: 102 (106) 110 (118) 122 (130) 134 (142) 154 cm

Længde: 69 (70) 71 (72) 74 (75) 77 (78) 79 cm (målt midt bag uden halskant)

Strikkefasthed: 20 masker x 28 pinde i strukturstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning

Vejledende pinde: Rundpind 4 mm (40, 60, 80 og/eller 100 cm), rundpind 3,5 mm (80 og/eller 100 cm), rundpind 3 mm (40 cm), strømpepinde 4 og 3,5 mm, snoningspind

Materialer: 650 (700) 750 (800) 850 (900) 950 (1000) 1050 g Peer Gynt fra Sandnes Garn (50 g = 91 m) eller Peruvian Highland Wool fra Filcolana (50 g = 100 m)

Pris ved 1 
50,00  DKK
Antal
Køb